Scandinavian Resorts

Høj tilgængelighed og lokal tilstedeværelse er vigtige faktorer

Med 13 restauranter og barer samt en række andre feriesteder er Sälens Högfjällshotell en moderne klassiker i de svenske bjerge. En god service og hurtig fakturering af gæsterne kræver en effektiv betalingsløsning understøttet af en leverandør der altid er indenfor rækkevidde. Trivec har accepteret udfordringen fra alle ’’Högis’’ restauranter og deres gæster.

Högfjällshotellet i Sälen

Högfjällshotellet, populært kaldet “Högis’’, er et klassisk turistmål i de svenske bjerge. Og i dag kommer gæsterne til området for mere end blot de snedækkede bjerge der omgiver hotellet. ’’Högis’’ blev etableret i 1930’erne og ligger i hjertet af skiområdet Sälen som er det største turistmål i Norden. Hotellet er vokset og har udviklet sig til at være et moderne resort med faciliteter der inkluderer biograf, spa og store konferencelokaler.
Du finder her et stort udvalg af restauranter og barer. I dag er der 13 forretninger med forskellige koncepter lige fra burgere til sultne skiløbere til en fin restaurant på hotellet.

Pålidelig og tilpasset POS-løsning

For at kunne styre sin virksomhed på den mest effektive måde har Högfjällshotellet behov for en pålidelig og fremtidssikker løsning. Siden 2015 benyttes Trivecs POS-løsning i restauranter, barer og andre forretninger på feriestedet. Installeringen omfatter også en anden forretning i Sälen ved navn Gammelgården. Den største motivation for at skifte til et nyt POS- og faktureringssystem var at Högfjällshotellet havde behov for en løsning med en pålidelig leverandør med lokal tilstedeværelse.

Den vigtigste faktor var at Trivec viste en ægte interesse og forpligtede sig til at få POS-løsningen til at fungere for os. Vi har et system som er tilpasset vores behov, siger Thommy Backner, administrerende direktør for Scandinavian Resorts, Högfjällshotellets driftsselskab.

Scandinavian Resorts har selvfølgelig også funktionelle og tekniske krav som f.eks. produktivitet og brugervenlighed, men det vigtigste er at systemet skal fungere der hvor det er vigtigst – når der ydes service, og når det er tid til at betale.

Integrationer med hotelmanagement og økonomisystemer

Det var en udfordring for Trivec at opfylde alle Högfjällshotellets krav og samtidig passe ind i deres sprudlende miljø. Ifølge personalet var det en succes, og de fremhævede back-office funktionen som en bonus da den har værktøjer, der hjælper dem med at få et godt overblik over forretningsaktiviteterne.
Et andet grundlæggende krav var at POS-løsningen skulle være kompatibel med og kunne integreres med andre vigtigt it-funktioner – især planlægning som er en del at systemerne for hotelmanagement og økonomi.

Let at bruge POS-løsningen

Scandinavian Resorts ønsker en POS-løsning der tilbyder brugervenlighed til medarbejderne samt potentiale for at strømline serviceaktiviteterne. Funktioner med trådløse terminaler til bestilling og betaling forbedres løbende, og skærme bliver mere og mere nyttige. For eksempel har Högfjällshotellet installeret køkkenmonitorer til visning af bestillinger der skal erstatte de gammeldags trykte kvitteringer.

Teknologien er dog aldrig et mål i sig selv. For en tydelig sæsonbetonet virksomhed som ’’Högis’’ er det nemlig meget vigtigt at POS-løsningen er nem at bruge og hurtig at lære. Om vinteren har Scandinavian Resorts et restaurantpersonale på 160 personer hvoraf en stor del er nye medarbejdere, der skal læres op hurtigt. Medarbejderne vil også ofte skifte mellem afdelinger hvor kasseapparater bliver benyttet forskelligt

Lokal støtte giver sikkerhed

I højsæsonen er Högfjällshotellet et foretagende der har åbent nærmest døgnet rundt. Dette kræver ikke kun effektive systemer, men i praksis afhænger det også af en leverandør der reagerer hurtigt, når der er behov for det. Trivecs løbende assistance omfatter support 24/7 og uddannelse af medarbejdere der gør det muligt for dem at administrere opdateringer såsom fornyelse af menuer i systemet.

Vi føler os trygge med Trivec da de opretholder et højt niveau af tilgængelighed, som vi tidligere har efterspurgt og manglet. Der er altid nogen til at svare når vi ringer, og vi får opmærksomhed omkring de problemer som vi fremhæver, siger Thommy Backner.

Om Scandinavian Resorts

Scandinavian Resorts driver Sälens Högfjällshotel (Högis), etableret i 1937, og Gammelgården Hotel & Restaurant med rødder i det 17. århundrede. Resortet er en oplevelse i verdensklasse med sine 13 restauranter og barer, biograf, spa, fitnesscenter, skiudlejning, sportsbutik, concierge og konferencefaciliteter. Der finder hvert år mere end 30 store arrangementer sted på ’’Högis’’. I alt tilbyder Scandinavian Resorts 1800 gæstesenge på Sälens Högfjällshotel, i turistlejligheder og på Gammelgården Hotel & Restaurant.

Kontakt os

Når du har udfyldt dine oplysninger, vil du blive kontaktet af en af vores dygtige eksperter som vil fortælle dig mere om vores produkter og vise, hvordan de fungerer i praksis.